Se nærmere på de 65 indlæg på årets grisekongres.
Hvordan står dansk grisekød i det globale kapløb – og hvad kræver det at udvikle vores position? I dette indlæg giver Niels Duedahl et strategisk overblik over dansk griseproduktions konkurrencekraft og de nødvendige tiltag for at sikre en stærk, fremtidssikret eksport.
Pressede farestalde, høj belægningsgrad og TV2-udsendelsen “Hvem passer på grisene?” fik driftsleder Ralf Bager til at tage et kritisk kig på driften. Han foretog en række beregninger og foreslog producent Per Haugaard Sørensen og bestyrelse at sætte søer ud i de to sohold. Hør, hvordan idéen blev modtaget – og ført ud i livet af Linda Christophersen med et stærkt team bag sig.
Østergaard Thorup har udvidet sin produktion, så flere og flere af virksomhedens smågrise bliver til slagtegrise i deres egne stalde. Kom og hør deres overvejelser bag, hvorfor de har valgt som de har, og hvilke fordele og gevinster de forventer at få ud af det.
Store stier til slagtegrise har fået ry for at give dårlige resultater, men holder det stik? Du får ny viden fra forsøg med stier til 18 og 45 grise samt erfaringer fra besætninger med sorteringsvægte. Hør også om, hvordan Jens Erik Nielsen bruger data fra stierne aktivt i sin daglige drift.
Det danske SPF-system er en grundpille i griseproduktionen – og nu får det et nødvendigt serviceeftersyn. Få indblik i, hvordan overvågningsteknologi, digital dataindsamling og målrettet smittebeskyttelse kan løfte sundheden i din besætning og styrke dine produktionsresultater.
De bedste besætninger når op på 95 i faringsprocent, mens gennemsnittet blot ligger på 86 procent. Hør, hvordan ejer, medarbejdere og rådgiver i fællesskab kan skrue på de rigtige håndtag og sikre, at flere søer når frem til faring. En høj faringsprocent giver ensartede hold, færre udskiftninger og bedre styring med, hvilke søer der skal blive i besætningen.
Vælg ét indlæg i hvert tidsrum. Du kan med fordel notere indlæggets nummer. Når du klikker dig videre til tilmelding, skal du nemlig udvælge dit ønskede program
Du kan hente programmet i en print-venlig udgave.