Se nærmere på de 65 indlæg på årets grisekongres.
|
Smerte er en naturlig reaktion, som hjælper et dyr til handling. Men hvad sker der egentlig, når smerte opstår og hvordan påvirker det kroppens reaktioner og hvordan kan vi, der passer dyrene, optimere smertebehandlingen? Dyrlæge Carsten Grøndahl fra København Zoo giver en levende introduktion til kroppens signaler, reaktioner og behandling.
Hvordan fastholder du produktionen, hvis strømmen går, vandtrykket forsvinder, eller de digitale systemer ikke virker? Med afsæt i erfaringer fra både bedriften og det nationale beredskab sætter vi fokus på konkrete tiltag, der kan styrke beredskabet i hverdagen. Du får perspektiver på blandt andet strøm, vand, foder, data, mobildækning og it-sikkerhed – og på bedriftens rolle, hvis krisen rammer.
LFG Avl & Genetik justerer retningen for avlsarbejdet med fokus på søer, der i endnu højere grad kan passe mange pattegrise. Samtidig bliver pattegrisene bedre til at nå frem til fravænning, og forekomsten af brok vil reduceres.
Hør om tankerne bag det nye avlsmål, planerne for højere overlevelse, og hvad fremtiden kan bringe for produktiviteten i soholdet.
XXX
Formalingsgraden er et vigtigt greb i foderstrategien, hvor grovere foder kan gavne maven, men udfordre produktiviteten. Hør producent Niels Overgaards erfaringer direkte fra stalden og de nyeste afprøvningsresultater fra SEGES Innovation. Få de nyeste resultater og hør erfaringer med, hvordan formalingsgraden kan være en praktisk løsning i produktionen for at opnå sundere smågrise.
Flere forsøg har vist, at søernes pasningsevne kan øges uden højere pattegrisedødelighed, men det kan være en udfordring at omsætte resultaterne til praksis. Ivanna deler sine erfaringer med at få søerne til at passe flere grise, så de fravænner jævne kuld og i gennemsnit mere end 14,5 grise pr. fravænning.
Hvordan opdager du de tidlige tegn, og hvornår skal du reagere? Med fokus på klovsundhed i praksis får du viden om klovens anatomi og belastning samt konkrete principper for vurdering, rensning, aflastning og opfølgning. Vi viser fx forbindingsteknikker, der fungerer i stalden, og deler eksempler fra hverdagen med klovbeskæring og behandling – de små detaljer, der betyder meget.
|
Du kan gemme dine favoritindlæg. Listen følger ikke automatisk med over i tilmeldingen, men du kan printe eller maile den til dig selv, så du har den ved hånden, når du skal sammensætte dit program.
Du kan hente oversigten over alle tidsrum og indlæg i en print-venlig udgave.