39. Hvordan bliver vi lidt bedre hver dag?

Vi har inviteret bestyrelsesformanden og direktøren for Landbrug og Fødevarer Sektor for Gris, til en diskussion om de udfordringer, dilemmaer og muligheder, der præger branchen. Interessenter fra sektoren kan stille spørgsmål, og der vil også være mulighed for spørgsmål fra publikum. Så kom og vær med i debatten.

HC Gæmelke
Formand, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris
Christian Fink Hansen
Sektordirektør, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris

40. Digitalt forsvar: Sådan beskytter du din bedrift

Landbrug er ikke længere bare en fysisk aktivitet, men er i dag stærkt afhængig af teknologi. Derfor er IT-sikkerhed blevet en kritisk faktor for landmænd. Få overblik over de nyeste digitale trusler, og hvad du konkret kan gøre for at beskytte din bedrift. Du får simple greb til at styrke IT-sikkerheden og inspiration til de værktøjer, der virker i praksis.

Michael Brødsted
IT Security & Compliance Manager, SEGES Innovation

41. Optimér din leveringstrategi – og tjen mere pr. gris

Hvad betyder slagtevægt og foderforbrug for din bundlinje? Nye forsøg viser, hvordan slagtesvindsfaktor og foderforbrug udvikler sig fra 82 til 95 kg – og hvordan det påvirker økonomien pr. gris. Du får indblik i, hvordan de dygtigste slagtegriseproducenter tilpasser deres strategi for at maksimere dækningsbidraget og udnytte stalden optimalt.

Gitte Hansen
Rådgiver, VKST
Per Tybirk
Chefkonsulent, SEGES Innovation

42. Når soen bliver syg eller kommer til skade

Kontroller fra Danish-ordningen og Fødevarestyrelsen viser, at alt for mange søer ikke håndteres korrekt, når de bliver syge eller kommer til skade. Få styr på, hvad kontrollanterne kigger efter, og hvordan du kan undgå anmærkninger med bedre rutiner og en hurtig indsats i stalden. 

Få større udbytte af indlægget ved at gennemføre det digitale kursus om Syge og tilskadekomne søer i drægtighedsstalden, Tilsyn af drægtige søer og Tilsyn i farestalden inden kongressen.

Daniel Keller
Embedsdyrlæge, Fødevarestyrelsen Veterinær Syd

Thomas Møller Andersen
Dyrlæge, SvineVet

43. Kulturforståelse for stenalderhjerner

Mødet med mennesker fra andre kulturer kan være udfordrende – ofte opstår misforståelser og frustrationer, men i en global verden er det afgørende at udvikle kulturel intelligens. Antropolog Dennis Nørmark giver en introduktion til, hvordan du navigerer i kulturforskelle og skaber bedre samarbejde på bedriften. Med indsigt i kulturens rolle i vores adfærd kan vi bygge bro og forstå hinanden bedre. For én ting er sikkert: Bedrifterne bliver kun mere globale – og det kræver, at vi tilpasser os.

Portrætbillede
Dennis Nørmark
Antropolog, foredragsholder og forfatter

Gentages #36

44. Poltekarantæne – de vigtigste kvadratmeter

Hvordan bør den optimale karantænestald være indrettet, og hvordan skal fodringen foregå? Kom og få gode råd til, hvordan du ved korrekt anvendelse af poltekarantænen kan opnå optimal beskyttelse mod sygdom og samtidig få klargjort polten til første løbning.

Du vil have et bedre udgangspunkt for indlægget ved at gennemføre det digitale kursus Opdræt polte inden kongressen.

Bjørn Lorenzen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris
Gunner Sørensen
Chefforsker, SEGES Innovation

45. 360 grader omkring vådfodring

Vådfodring er effektivt, når kvaliteten er i orden. Du får en grundig gennemgang af forskellige vådfodringsmetoder, både med og uden restmængde, og hvordan de påvirker søer og grise i vækst. Kim Kofoed, der er grise- og foderrådgiver giver konkrete råd til indstillinger og tekniske løsninger, der forbedrer systemet i det daglige og du kan blive klogere på brugen af tilsætningsstoffer, og hvordan du sikrer en stabil og sund fodersuppe året rundt.

Kim Kofoed
Grise- og foderrådgiver, VKST
Portrætbillede

Sådan tilmelder du dig

Vælg ét indlæg i hvert tidsrum. Du kan med fordel notere indlæggets nummer. Når du klikker dig videre til tilmelding, skal du nemlig udvælge dit ønskede program

Download programoversigten

Du kan hente programmet i en print-venlig udgave.