Se nærmere på de 65 indlæg på årets grisekongres.
Hear how Muyuan Group, the world’s largest pig producer, operates its pig production in China. Producing more than 63 million pigs each year, the company is a global leader in productivity, efficiency, and sustainability.
Der er ca. 7.500 beskæftigede i den danske griseproduktion, og der er rift om medarbejderne. Det kræver en særlig indsats at skabe en god arbejdsplads, hvor dine medarbejdere trives og gerne bliver i mange år. Få inspiration og indsigt i, hvordan man i andre erhverv arbejder på at skabe attraktive arbejdspladser.
En smågriseproduktion med høj daglig tilvækst, lavt foderforbrug, lav dødelighed og lavt antibiotikaforbrug – ja, det lyder som en drøm. Men hos griseproducent Klaus Dam er det blevet virkelighed bl.a. efter skiftet til en ny smågrisestald. Hør, hvad Klaus konkret fokuserer på i det daglige, og hvordan han – i samarbejde med Peter Jakobsen fra Agillix – har sat produktionen i system gennem deltagelse i produktionskonceptet “smågrise”.
Flere overvejer at skifte fra galtgrise til immunokastrerede hangrise, men hvad kræver det i praksis? Du får erfaringer fra produktionen og indsigt i økonomi, management og fodring. To aktuelle forsøg med intakte og immunokastrerede hangrise giver foreløbige resultater, som kan guide dine valg.
Hvordan får du som ejer mere tid til udvikling og ledelse – uden at presse dine medarbejdere? Hør, hvordan det lykkedes griseproducent Anna Dahl Andersen at frigøre 15 timer om ugen, uden at de tre faste medarbejdere på bedriften skulle løbe hurtigere. Gennem en enkel proces blev arbejdsopgaver og prioriteringer justeret, og både ansvar og rækkefølge af opgaver ændret.
Obduktion af knap 100 akut selvdøde søer i løbe-, drægtigheds- og farestald har givet ny indsigt i de reelle dødsårsager. Med historik, data fra SEGES InSight og andre undersøgelser får du et samlet overblik over, hvad der går galt, og hvad du konkret kan gøre for at forebygge dette.
Søer skal have tilstrækkeligt med vand for at yde deres bedste i farestalden. Ny viden fra Aarhus Universitet og SEGES Innovation viser, hvordan søernes drikkeadfærd hænger tæt sammen med faringslængde, mælkeydelse og kuldtilvækst. Du får et indblik i de vigtigste resultater, og hvad du kan bruge dem til i praksis.
Vælg ét indlæg i hvert tidsrum. Du kan med fordel notere indlæggets nummer. Når du klikker dig videre til tilmelding, skal du nemlig udvælge dit ønskede program
Du kan hente programmet i en print-venlig udgave.