Arbejder Årets Medarbejder hos dig?

Har du en medarbejder, der gør dét ekstra for at få hjulene til at dreje rundt? Som brænder for at gøre en forskel på bedriften og hjælper nye ansatte både fagligt og socialt? Så er det nu, du skal indstille din medarbejder til Årets Medarbejder 2026.

Det lægger vi vægt på hos Årets Medarbejder

En dygtig og engageret medarbejder er guld værd i en griseproduktion. Det behøver ikke at være den, der råber højest, men det er helt sikkert den, der går forrest – både når det handler om faglighed men i lige så høj grad, når det handler om det sociale.

Når vi kårer Årets Medarbejder lægger vi vægt på, at det er en person, der:

  • Viser faglig nysgerrighed
  • Er engageret i sit arbejde
  • Har gode sociale egenskaber
  • Har lyst og evner at udvikle sig (uden nødvendigvis at ønske en lederkarriere)

Sådan laver du indstillingen til Årets Medarbejder

For at indstille din medarbejder til Årets medarbejder skal du lave en kort beskrivelse (maks. 500 tegn) af, hvor netop han/hun fortjener at vinde. Din medarbejder skal være indforstået med nomineringen og have lyst til at stå frem, hvis han/hun vinder.

Vinderen offentliggøres på Årsmødet 2026 i Herning og udover æren og klapsalverne modtager Årets Medarbejder en pengepræmie på 10.000 kr.

Deadline for nomineringer er 7. september.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathias Lyngby Johansen på mljo@seges.dk eller på tlf. 2183 0817.

Vidste du, at vi også kårer Årets Elev?

Vi hædrer ikke kun den medarbejder, der gør det ekstraordinært godt. På Grisekongres 2026 hylder vi også Årets Elev.